Spindemiden er en 0,5 mm lille, rød eller grønlig mide, der formerer sig med lynets hast. Ved at lave et spind, der kan gribe fast i ærmer, hunde eller vinden, bliver spindemiden ført over på den næste agurkplante. De er lynhurtige til at finde et nyt sted at angribe.
Når først spindemiderne er fundet på agurkens blade, er der rigtigt mange skadedyr i gang med at ødelægge årets agurkehøst. Men fortvivl ikke, for du kan gøre meget for at bekæmpe spindemiderne, der får agurkens blade til at miste den grønne farve og visne.
5 måder at slippe af med spindemider
Der er mange måder at slippe af med utøjet på mens agurkeplanterne er i drivhuset. Begynd at behandle planterne så snart, du opdager spindemiderne, får ellers kan planterne tage for meget skade og det kan være nødvendigt at smide dem på komposten.
- Insektsæbe: Når du har fjernet de døde blade fra agurkeplanten kan du sprøjte med insektsæbe også under bladene, så flest spindemider bliver ramt og dør.
- Spinderovmider: De små rovdyr overfalder spindemiderne og spiser dem. Rovmiderne kommer med posten og drysses ud på agurkeplanterne, så de kan få lov til at bekæmpe spindemiderne.
- Bønner: Så forskellige slags bønner ind mellem agurkeplanterne. Mange hobbydyrkere af agurker har held med at sætte fx grønne bønner eller voksbønner i midten af kapilærkassen.
- Tape: Sæt dobbeltklæbende tape rundt om agurkens stamme nede ved jorden så snart du har plantet, så bliver det sværere for spindemiderne at komme op til bladene.
- Vand: Spindemiderne formerer sig bedst i et tørt og varmt miljø. Så sørg for at vande ekstra i den varme sommer Når sommeren går på hæld og de sidste agurker er høstet, er det en god ide at rydde de døde planter ud af drivhuset og vaske det med sæbe bag sprosser og sprækker, så spindemiderne ikke har så mange gemmesteder til vinter.
