Categories
Sommerhaven

Pasning af pelargonier

Få størst glæde ud af dine pelargonier ved at tage dig godt af dem. Se vores pasningsvejledning af dronning Ingrid, zonale og engelske pelargonier

De flotte pelargonier med de store blomsterstande er en elsket plante på mange terrasser og i altankasser. Du kan finde både hængende pelargonier, oprette pelargoner med både enkle og dobbelte blomsterstande og i et utal af farver. Nogle af de populære typer er de royale (især Dr. Ingrid) og Tyrolerpelargonie. (en hængende med simple blomster) Vi ser nærmere på hvilken pasning, der giver dig de bedste pelargonier hele sommeren i haven.

Pelargonier i altankasse

Pasning af pelargonier

  • Sol: Pelargonier bliver flottest med en god portion sol, og tåler også at stå på den sydvendte terrasse. Står pelargonien derimod mod nord, blomstrer den ikke helt så flittigt og har tendens til at få meget lange stængler.
  • Vanding: Selv om man siger at pelargonier tåler udtørring, er det ikke helt sandt, da de bare får gule blade. Derimod er det sundt for pelargonien at få en let tør jord af og til, men aldrig så meget at planten hænger med bladene. Pas også på med at vande for kraftigt, da rødderne rådner af at stå i vand hele tiden. Læg evt. leca i bunden af krukken for at dræne.
  • Gødning: Brug en allround gødning, der passer til alle sommerblomster for at sikre pelargonierne den rigtige sammensætning af næringsstoffer. Der skal vandes med gødningsvand hver anden uge om sommeren for at der er nok til alle blomsterne. Du kan også vælge at bruge gødningstabs, så skal man bare putte dem i krukken når man planter til og så passer krukken sig selv hele sommeren.
  • Alt det andet: Pelargonier tåler ikke frost, så vent til lidt ind i maj med at sætte dem på udsatte steder i haven. Derefter har du en pragtfuld plante, der sætter masser af store blomster-kupler helt til frosten tager den. Når blomster-standen er ved at være vissen, brækker du forsigtigt hele stænglen af nede på stammen af pelargonien. Det kan godt være lidt nervepirrende de første par gange. Et alternativ kunne være at bruge en saks eller lille kniv og så skære stænglen af så langt nede du kan.