Categories
Sommerhaven

Syltetøj med fuchsia-bær

Prøv noget nyt og spis bærrene fra fuchsiaer. Se de lækre opskrifter på syltetøj og gele og gem lidt af sommeren på glas

De mange fuchsia-planter er ikke blot en fryd for øjet, men kan også bruges i maden. Som en lille snack, kan man fjerne kronbladene og drikke nektaren. Eller man kan lade blomsten blive siddende og lade den udvikle sig til bær, som man kan lave syltetøj af. Prøv at bruge fuchsia-bærrene som pynt på lagkagen, eller i stedet for jordbær og blåbær, eller var det noget med en lækker smoothie – kun fantasien sætter grænser for udnyttelsen af havens spisekammer.

Fuchsia med bær

Fuchsia Bær Gelé

  • 250 mL fuchsia blomster
  • 250 mL modne, vaskede fuchsia bær
  • 250 mL sukker saften af 1 citron
  • 500 mL vand eller æblejuice
  • 1 æble, skrællet og skåret i små tern
  • 1 brev gul melatin til 1 liter saft

Bland fuchsia blomster, bær, citronsaft, vand og æble i en gryde og lad det småkoge ved svag varme i 10 min. Vigtigt! Vent med sukkeret. Lad blandingen køle lidt af før den hældes gennem en si og mål saften op. Rør gul melatin (1 brev pr. 1 liter saft) ud i et par skefulde saft. Hæld saft, melatin-blanding og sukker tilbage i gryden og varm blandingen op til sukkeret er opløst. Hæld geléen på skoldede glas. Nyd den på et godt stykke nybagt brød

Fuchsia Bær Syltetøj

  • 500 g sukker
  • 750 g fuchsia bær
  • 2 spsk. vand eller æblejuice
  • saften af 1 citron

Hæld sukker, vand og citron i en gryde og varm blandingen op indtil sukkeret er opløst. Lad blandingen køle helt af. Vend bærrene forsigtigt i sukkerblandingen uden at for mange af dem går i stykker. Bring gryden langsomt i kog. Når blandingen knapt slipper skeen, er den klar til at blive hældt på skoldede glas.