Categories
Viden om kost

Hvad gør antioxidanter?

Antioxidanter er mere end bare et smart ord. De hjælper kroppen mod de farlige frie radikaler, der bl.a. kommer fra stress og dårlig kost

Alle vegne snakkes der igen og igen om at det er vigtigt at få masser af antioxidanter, og at nogle fødevarer har flere end andre. Men hvad er antioxidanter og hvad i alverden skal de dog bruges til – og kan man få for mange?

Grøntsager og bær med antioxidanter

Det korte svar er at de hjælper kroppen med at bekæmpe bestemte skadelige stoffer, det er svært at få for mange og du skal bare spise løs af varieret kost for at få nok.

Og lad os så se på den lange forklaring.

Antioxidanter er kemi

Vi bruger alle oxygen (ilt) når vi trækker vejret og skal have kroppen til at lave noget. Men der kommer også til affaldsstoffer ud af cellerne, som er skadelige. Det bliver kaldet oxidation, som bliver til frie radikaler – altså stoffer, der kan ødelægge vores celler og dermed os. Så er kroppen lavet så smart at den kan bruge antioxidanter til at modvirke skaderne, så vi kan holde cellerne og kroppen i bedre form længere tid.

Mand med gammeldags vægtskåle

Når der ikke er balance mellem oxidation og antioxidation får vi oxidativ stress, som gør os ældre hurtigere, immunforsvaret svækkes en smule og mistænkes at have sammenhæng med hjerte-kar-sygdomme, kræft og sukkersyge. Vi danner flere frie radikaler når vi udsættes for stress, tobaksrøg og forurenet luft, fed kost, alkohol og stråling (fx solbadning).

Antioxidanter binder sig til de frie radikaler og så kan den ikke gøre skade. Derfor skal vi hver dag have adgang til nye antioxidanter – kroppen laver selv nogle, men der også en god idé at få nogle gennem kosten.

Spis dine antioxidanter

Kroppen danner selv nogle antioxidanter og vi får helt uden at tænke over det nogle flere gennem kosten. Det kan du enten få som kosttilskud eller fra din mad. Det bedste er at spise varieret og dermed få mange forskellige typer af antioxidanter.

Der er lavet noget forskning i om antioxidanter som kosttilskud er gode for kroppen eller ej. Forskning viser at der ikke kan ses en lavere dødelighed eller andre store effekter ved at tage antioxidanter om kosttilskud. Og hvis man får strålebehandling mod kræft kan man endda risikere at den ekstra store mængde antioxidanter gør behandlingen mindre effektiv. Så i det store hele er det vigtigere at få antioxidanter gennem en varieret kost fremfor kosttilskud.

AntioxidantHer findes de
Vitamin EPlanteolie, nødder, fuldkorn, fx havregryn, mandler, æggeblomme, torskerogn, oliven- og rapsolie
Vitamin CFrugt og grønt, fx citrusfrugter, broccoli, tomat, persille, grønkål, rosenkål, jordbær, hyben, rød peber, havtorn
SelenFisk, skaldyr, kød, lever, nyre, paranødder, ris, hørfrø
Plante-fenolerGrøn te, vin, olivenolie, mørk chokolade, peberfrugter, bladselleri, løg
BetakarotenFrugt og grønt, fx gulerødder, spinat, tørrede abrikoser, rødbeder