Kokos – i mange former

Den elskede, eksotiske smag af kokos kan findes i mange forskellige former, lige fra det velkendte kokosmel og -mælk til kokossukker og smør. Kokosnødder kan spises rå eller bages til kager, bruges i frikadellefarsen eller som en lækker golden milk. Selve palmen bruges også til træ, bestik, skåle og tøj og er et populært materiale.

Kokosnødder gror på kæmpestore palmer i tropiske egne i både Asien, Polynesien og langs kysterne i Sydamerika. Vi spiser kokosnødden, som egentlig er en stenfrugt på linje med blommer og ferskner. Den sidder indeni en grønlig skal, der fjernes for at komme til den hårde “nød” i midten. Indeni finer man det søde kokosvand og kokoskødet, som bruges til kokosmel, mælk og andre kokosprodukter.

Er kokosnødder sunde eller usunde?

Kokosnødder og kokosolie er blandt de fødevarer, der ofte bliver fremhævet som enten meget sunde og nærende eller bliver udskældt for deres fedtstoffer. Så hvad er op og ned i den debat?
Kødet i kokosnødder er en fed spise med hele 385 kcal/100 g fordelt på 36 g fedt, 4 g protein og hele 14 g kostfibre. hvilket dog er intet mod mandler 606 kcal/100 g og 52 g fedt. Kokos er en god kilde til mangan, der er vigtig i dannelsen af enzymer som reparerer celleskader fra frie radikaler. Der er også en god portion C-, E- og flere B-vitaminer og kostfibrene inulin, der er en vandopløselig fiber som er vigtig for tarmens bakterieflora. Og så er den en god olie at stege maden i da den er stabil ved de høje temperaturer.

På den negative side har nogle mennesker svært ved at tåle kokos, da nogle indholdsstoffer i større mængder kan irritere tarmene hos enkelte med autoimmmune sygdomme på linje med andre nødder. Kokoskødet indeholder en del mættet fedt som er med til at øge kolesterol i blodet. Det er dog ikke helt så slemt som mættet fedt fra kød, så det er mellemlange fedtsyrer modsat dyrenes lange fedtsyrer. Det gør at fedtet nemmere kan håndteres af kroppen. Overvej hvor meget kokos du får om dagen, men vær ikke bange for det.

Kokos i alle afskygninger

Kokosolie er et produkt i mange varianter. Den findes som palmin, der er et industriprodukt fremstillet ved kemiske processer, der gør at nærmes alle de gode egenskaber ved kokos bliver fjernet for at lave et ensartet, stabilt produkt – så ud af køkkenet med den. Den findes som smagsneutral til dem, der ikke kan lide smagen af kokos på alting, men også her er der blevet pillet ved kokosolien for at forlænge holdbarheden og gøre smagen mere ensartet og mindre gennemtrængende. Så det bedste valg er altid jomfru eller ekstra jomfru kokosolie, hvor olien bliver presset ud af de friske kokosnødder. Der er ikke en fast forskel på jomfru og ekstra jomfru kokosolie ligesom der findes på olivenolie, så det er op til de enkelte producenter at definere forskellen.

Kokos fåes i mange former og med forskellige formål. Nogle af produkterne kan være svære at skaffe i almindelige supermarkeder, så prøv i helsekostforretningen eller søg på det store Internet.

De tørre slags kokos

• Groft kokosmel eller revet kokos: En klassiker kendt og elsket for sin anvendelse i alt fra kokosmakroner til crumble. Den kan også bruges til at lave fx kokosmælk
• Kokosflager: Kødet fra kokossen kan tørres og skæres i flager, der kan variere fra ganske tynde stykker på størrelse med cornflakes og til 1 mm tykke, lidt større stykker. De smager fantastisk ristede i ovnen. Kan købes med eller uden skal på.

• Kokosfibermel: Efter kokosolien er presset ud af kokoskødet, bliver resten tørret og til sidst malet til fint mel. Det er derfor ikke det samme som det grove kokosmel som også har olien i sig stadigvæk. Kokosfibermelet er rigt på kostfibre og protein sammenlignet med andre meltyper. Det suger meget væske og er et godt alternativ til mandelmel eller kan delvist erstatte hvedemel.
• Kokossukker: Nektar fra kokosblomsten koges ind og krystalliserer sig til et uraffineret, gyldenbrunt sukker, der smager i retning af rørsukker. Det har et lavere glykæmisk indeks end det almindelige sukker, så det påvirker blodsukkeret mindre.

De våde slags kokos

• Kokosvand: Fra de friske, unge kokosnødder kan man få fat i det gennemsigtige, søde kokosvand. Det er fyldt med vitaminer og elektrolytter og bruges nogle gange som alternativ til sportsdrikke eller som det søde indslag med lavere sukkerindhold end sodavand og iste.
• Kokosmælk: Den hvide mælkeagtige drik findes i flere varianter med forskelligt fedtindhold. Den laves af kokoskød og vand. Den fås som almingelig (ca 18% fedt) eller light (ca 9% fedt). Vær opmærksom på at kokosmælken ofte indeholder bl.a. fortykningsmidler, som AIP helst ikke indtager. Der findes også kokosmælkepulver som bare skal blandes op med vand, så du kun laver den mængde du har brug for.

• Kokosolie: Olien er fast ved kølige temperaturer og bliver flydende ved ca. 24^o. Den kan bruges til både madlavning, bagning og skønhedsprodukter. Jomfru kokosolie er udvundet af friske kokosnødder, hvorimod den smagsneutrale kokosolie er uden kokossmag fordi den kemisk renses væk.
• Kokoseddike: Eddiken er lavet på gærede kokosnødder og er et alternativ til andre søde eddiker. Giver en skøn sød, mild og syrlig smag til dressinger, marinader og andre retter. Den er nemmest at finde i helsekostforretninger og asiatiske butikker.
• Coconut Aminos: Bruges som alternativ til soja-sovs. Den laves af gæret nektar tilsat salt, helt simpelt lavet og med skøn smag.
• Kokossmør: Revet kokos blendes til det bliver til en cremet masse med både kostfibre og oliedelen i. Det kan laves selv eller købes på glas. Det kan bruges til dressinger, kaffen, trøfler og ovenpå kagen som alternativ til flødeskummet.