Categories
Opskrifter

Rød slaw med rødbede og gulerod

Tilbehør lavet helt simpelt af rødkål, rødbeder, gulerødder og æbler. Den dybe jordagtige smag er perfekt som alternativ til kogt rødkål

Rød slaw

Opskriften er AIP, Antiinflammatorisk Kost

Slaw er egentlig bare et smart ord for råkostsalat med dressing, men i stedet for den orange variant med kilovis af revne gulerødder, får du her en flot, rød slaw hvor der blandes rødbeder i skålen. Både rødkål, rødbeder og gulerødder er gode for maven, giver fibre og masser af vitaminer. Slawen er et fantastisk alternativ til den klassiske råkostsalat. Den smager fantastisk til frikadeller, stegt laks eller som alternativ til den kogte rødkål.

Ingredienser

  • 2 store gulerødder
  • 1 stor rødbede
  • 2 store håndfulde rødkål eller rød spidskål
  • 1 æble
  • 1/2 dl ekstra jomfru olivenolie
  • 1 spsk citronsaft
  • evt 1 håndfuld rosiner eller tørrede tranebær

Sådan gør du

  • Skræl gulerødder, rødbede og evt. æble
  • Riv det hele på rivejern eller foodprocesser, gerne på det grove jern
  • Snit kålen i helt fine strimler, gerne på et mandolinjern
  • I en lille skål røres citronsaft med olivenolien sammen
  • Bland de revne grøntsager med tørret frugt og dressing
  • Stil den røde slaw i køleskabet og lad den trække 1/2 time eller mere før servering