Kylling og bacon er altid en super god kombination, og det fungerer også fint i frikadeller. Generelt er det en god idé at holde igen med bacon fordi det er en stærkt forarbejdet fødevare som indeholder masser af salt. Gå efter øko-bacon, der kun indeholder svinekød og salt eller overvej kalkunbacon, der som regel har flere ingredienser, men er mere fedtfattig.
Men nyd alligevel kyllingefrikadellerne en gang i mellem. De får den salte, let røgede smag fra bacon og en sødme fra æble og persillerod. Rigtige gode til både Kålsalat med ristede kikærter eller en gang Coleslaw uden mælk og æg varme til aftensmad eller kolde i madpakken.
Ingredienser
- 450 g hakket kyllingekød
- 1 pakke øko-bacon eller kalkun-bacon
- 1 lille æble
- 100 g persillerod eller pastinak
- ½ tsk. salt
- ½ tsk. tørret, stødt ingefær
- 1 tsk. tørret oregano
- 1 tsk. tørret estragon
- 1 tsk. timian
- 2 spsk. kokosfibermel (eller havremel)
Sådan gør du
- Skær bacon i mindre tern og steg det på panden. Lad det dryppe lidt af bagefter på en tallerken, mens det køler af
- Skræl persillerod og æble. Fjern kerner og skær persillerod og æble i store stykker
- Put det stegte bacon, persillerod og æble i en foodprocesser og hakket det godt og grundigt
- I en røreskål blander du hakket kyllingekød med krydderier og salt.
- Tilsæt de hakkede grøntsager og bacon til kødet og tilsæt også kokosfibermelet
- Steg frikadellerne på en varm pande med ekstra jomfru olivenolie 5-6 min. på her side eller i ovnen 15 min. på 200oC
