Categories
Opskrifter

Gnocchi af butternut squash

De traditionelle gnocchi’er i en ny udgave med butternut squash. der krydres med salvie. Spis dem til kødsovsen eller med pesto

Gnochhi af butternut squash

Opskriften er AIP, Antiinflammatorisk Kost

Traditionelt er gnocchi en type italiensk tilbehør til sovsen: Små klumper af kartoffelmos krydret med salvie kogt i vand. Denne opskrift dropper kartoflerne fyldt med stivelse og erstatter dem med butternut squashens orange, sødmefyldte kød er lavt på kalorier, men rig på kostfibre og vitaminer.

Du kan også erstatte butternut squashen med hokkaido græsker og krydre med rosmarin eller timian, hvis det passer bedre til din sovs. Det er vigtigt at komme nok mel i dejen for at gnocchi’erne kan holde formen under kogningen. Servér gnocchi’erne til en kødsovs, med lidt grønkålspesto på eller som en snack med en dip.

Ingredienser

Sådan gør du

  • Kog butternut squash-puréen lidt ind i en kasserolle, så der ikke er så meget væske tilbage
  • Rør puréen godt igennem med salt, salvie og halvdelen af cassava-melet i en skål
  • Tilsæt ekstra mel lidt ad gangen indtil dejen ikke er klistret længere
  • Lad dejen stå i køleskabet mindst en time for at blive mere fast
  • Bring en gryde med ca. 5 cm vand i kog. Det skal kun lige boble, endelig ikke bulder-koge. For så bliver gnocchi’erne revet fra hinanden
  • Rul dejen ud i pølser på 1 cm. tykkelse og skær dem i stykker med en længde på 2-3cm.
  • Hvis du vil have det traditionelle gnocchi-udseende kan du rulle dem ned over bagsiden af en gaffels tænder
  • Kog gnocchi’erne i gryden. De synker til bunds med det samme og er færdigkogte når de stiger til tops